Artistlinien
Moderne cirkus & fysisk performance.
Benhård fysisk træning og produktion af forestillinger, events og workshops.
Artistlinien er et professionelt værksted for dig der ønsker at arbejde seriøst med din krop indenfor f.eks. nycirkus, varieté, showbizz og underholdningsbranchen generelt, eller med formidling og undervisning i fysiske fag.
Du starter med grundtræning indenfor akrobatik, spring, styrketræning og smidighed.Senere i forløbet træner du cirkusdiscipliner som f.eks. sving- og stillestående trapez, tissue, håndstand, line, parakrobatik, jonglering, reb m.m.
Du bliver også undervist i scenisk arbejde, dans, bevægelse, produktioner og du vil indgå i samarbejdsprojekter med skolens andre linier.
Artistlinien har løbende optag - ring til vores vejleder Anne Turell 3254 2095 for en aftale om et besøg på skolen & og en samtale.
Artistlinien er med i det europæiske netværk af cirkusskoler FEDEC og samarbejder bl.a. med Statscirkusskolen i Kiev og Cirkuspiloterne i Sverige.